Innovation med inklusion

Den følgende case har vi fået fra en lærer, der har et problem med inklusion, som han/hun kunne tænke sig en innovativ løsning på, som vi i vores innovationsgruppe, ’Monsters Ink’, vil hjælpe vedkommende med.  

Case om inklusion

Peter går i 3.klasse. Han er fagligt dygtig men har det rigtig svært socialt. De andre elever har ikke lyst til at sidde ved siden af ham eller til at være i gruppe med ham. I frikvartererne går han meget alene eller søger venskaber i yngre klasser. Han er begyndt at glide væk i sine egne tanker i undervisningen. Han har store følelsesudbrud, hvor han både er vred og ked af det. Når vi taler sammen efter disse udbrud, fortæller han at han føler sig forkert, og at han bl.a. overvejer om det skyldes hans hudfarve. Ofte viser det sig også, at det følelsesmæssige udbrud skyldes noget, der er sket tidligere, hvor en anden elev har sagt eller gjort noget, der har gjort ham ked af det.

Casen indeholder udfordringer, som mange lærere måske kender til, og problemet her bliver derfor meget relevant at finde en løsning på.

Hvordan kan Peter få det bedre socialt, så hans udbrud mindskes, og hans selvværd øges?

I gruppen har vi lagt hovederne i blød og forsøgt at forstå kundens problem bedst muligt, ved at interviewe kunden og finde frem til årsagen til problemet.

Det skal dog slås fast at det ikke er Peter der er problemet, men problemet der er et problem, som Janne Hedegaard Hansen også beskriver det. (s. 290)

Vores spørgsmål til læreren omhandlede meget Peter til at starte med, men eftersom at Peter ikke er problemet må årsagen til problemet findes andet steds. I interviewet kom det frem at det ikke kun er Peter, der ikke har det godt socialt, men at hele klassen ikke kan finde ud af at arbejde i grupper.  

’At skabe et inkluderende miljø betyder, at fokus flyttes fra individet til relationen mellem individ og fællesskab.’ (Hansen J., kap.6 s. 288)

’I en inkluderende praksis bliver målet derfor, at pædagogen og fællesskabet giver barnet plads til at fortælle en anden historie om sig selv, nemlig en historie, der tager afsæt i barnets ressourcer, frem for dets fejl og mangler.’ (Hansen J., kap.6 s.294)

For at løse lærerens problem anvendte vi et ’værdikompas’, hvor alle vores løsnings-idéer blev placeret ud fra,
hvor mange idéen gavner og hvor nemt/svært det er at gennemføre.
Ved hjælp af denne metode, kunne vi indskrænke,
hvilke idéer vi synes var mest anvendelige og realistiske at gennemføre.                                                               

                                                                                      

”Buddy – building” og ”Firkløveren”           

Peters største ressource, som vi ser, er hans faglige kunnen. Vores idé skal derfor kunne tilgodese Peter og hans kompetencer samtidig med at klassens miljø må ændres så eleverne lærer at samarbejde.

Vi har valgt at udarbejde en undervisningsmodel bygget på Cooperative Learning’s principper, men hvor fokusset på sidemanden øges, også kaldet en ”Buddy”, som vil fungere som en arbejdskammerat men også en ven, hvor ansvaret for hinandens trivsel kan spille en større og mindre rolle.
På denne måde bliver alle elever tilgodeset. Eleverne lærer at arbejde på tværs af eventuelle grupperinger, det sociale aspekt i klassen bliver styrket fordi de har et ansvar overfor hinanden, og vigtigst af alt, kan kundens problem blive løst, da Peter får mulighed for at blive et aktiv i klassen. Hans faglige kompetencer bliver en fordel for andre (især hans Firkløver og Buddy), som kan hjælpe ham til at få et større tilhørsforhold til hans klassekammerater.

 

Metoden ’Tænkehatte’ blev brugt til at reflektere over vores idé,
så vi bedst muligt kunne finde frem til hvilken form produktet skulle have,
og hvad vi eventuelt skulle genoverveje.

Produktet bliver til virkelighed

I vores innovationsgruppe måtte vi tage en beslutning om hvordan vi bedst muligt kan vise vores kunde at denne undervisningsmodel er løsningen.

Vi besluttede os for at lave en reklame-video, hvor læreren får forklaret og vist hvad modellen går ud på, og hvilke praktiske metoder læreren kan tage i brug.      

Med videoen følger plakater med eksempler på strukturer som læreren kan hænge i klasselokalet og et regelsæt.

Se videoen her:

Til vores præsentation for 2. og 3. årgang skulle vi fremstille en picha kucha, som præsenterede vores produkt og løsning på inklusions-problematikken. Den kan ses og høres her:

                                                                                                                                                  Litteraturliste:                                                                                                              
Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusions begrænsede grænseløshed. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Nr.19.2008.